Metaforer som en smutvej til at forstå og håndtere dine nakkesmerter meget bedre
“Når telefonen ringer”
Om det at huske at bruge sin frie vilje på det rigtige tidspunkt i smerteoplevelsen
Vi lever i en kultur, hvor det ofte forventes, at man mere eller mindre skal være til rådighed 24/7, og så kan oplevelsen af frihed snart føles temmelig minimal.
Men ringer telefonen (eller en besked tikker ind), behøver du selvsagt ikke at besvare den – ja, du behøver end ikke at se, hvem det er, der ringer. I hvert fald ikke øjeblikkeligt. Så mens det, at telefonen ringer, er aldeles ufrivilligt (sålænge den selvfølgelig er tændt og på lyd), er det aldeles frivilligt, om du besvarer opkaldet eller ej.
Det at kunne kende forskel på, hvad der er hhv. frivilligt og ufrivilligt mangler desværre ofte hos en person i en kronisk smerteproblematik, og denne manglende evne udgør en væsentlig del af problematikken.
Men overføres telefon-metaforen til en smertesituation, bliver det heldigvis tydeligere for de fleste, hvad de kan gøre – og, vigtigst af alt, hvad de ikke kan gøre.
Selve det, at du oplever nakkesmerter, er aldeles ufrivilligt. Det svarer til det, at telefonen ringer. Smerten er hændelse, og hændelser er ufrivillige. Dvs. smerten er ikke en handling eller gerning, vi mennesker kan foretage os eller ej, for ellers ville det være en simpel sag at stoppe smerten igen.
Men det øjeblik smerten dukker op, og momentant “stjæler dit fokus”, står det dig faktisk frit for, om du vil besvare smertens “opkald” og dvæle yderligere ved den – eller ej.
For i virkeligheden kan du konsekvent vælge at flytte dit fokus væk fra smerten – lige så hurtigt, som du i første omgang bliver fanget ind i den. Og således kan du benhårdt prioritere, at det, du fortsat ønske at dvæle ved og fordybe dig i, rent faktisk skal være den aktivitet, du øjeblikke forinden frivilligt valgte at dedikere dit fokus til.
Denne prioritet forhindrer selvfølgelig ikke som sådan smertens kald, men prioriteten vil på sigt – efter princippet om “udbud og efterspørgsel” – medvirke til, at intensiteten og frekvensen af “smertens kald” falder. For selv smerten gider ikke at blive ved med at ringe til én, der alligevel aldrig besvarer opkaldet!
Se video-versionen nedenfor:
