Metaforer som en smutvej til at forstå og håndtere dine nakkesmerter meget bedre
”Lyset i køleskabet”
Når en illusion leder vores smerteoplevelse på afveje
Et køleskab er sådan konstrueret, at lyset altid er tændt, når du kigger derind. Men på baggrund heraf, har du nok næppe konkluderet, at lyset så altid må være tændt derinde.
Når det kommer til folks kroniske smerteproblematikker, forholder det sig desværre anderledes ulogisk, og det er oftest en stor del af det kroniske element i problemet.
For der eksisterer nemlig den ofte oversete virkelighed ved smerter, at de opfører sig markant anderledes, når du har dit fokus rettet mod dem, end når du ikke har.
Test det selv. Når dit fokus (som kun kan være ét sted ad gangen), er rettet mod et eller andet (fx. en film eller en samtale) er du forbundet hermed og tager detaljerne ind.
Forbindelsen kan fostre en oplevelse af fordybelse, tanker, følelser, associationer osv. Når forbindelsen til gengæld brydes, oplever du at “tabe tråden” eller “miste koncentrationen”.
Hvis dit fokus er rettet mod smerten, vil du tilsvarende være forbundet med dens detaljerigdom, hvilket også vil vække følelser, tanker og associationer. Desværre med omvendt fortegn: negative oplevelser!
Så i denne kontekst vil det jo være ønskværdigt at “tabe tråden” eller “miste koncentrationen”, for netop at få brudt den onde cirkel af følelser, tanker og associationer, der kun tjener som benzin på smerteoplevelsen!
Men fordi dit smertefokus er så betændt, og det tilmed er så svært at “huske” at flytte dit fokus væk igen (for belejligt at “tabe tråden”), konkluderer du nemt, at din oplevelse er et objektivt mål for smerten.
Og betvivler du (eller andre) din antagelse det mindste, er det normalt, at du “lige tjekker” og således forbinder dig med smerten på ny. Og hvad får du så? Ja, paradoksalt nok lige præcis, hvad du leder efter. Og hele “suppen” af smerter, følelser og tanker vokser sig blot større hver gang, du skaber forbindelsen vha. dit fokus.
Før du ved af det, kan du som med køleskabslyset fejlagtigt konkludere, at smerten “konstant må være tændt” – at den konstant er på sit maksimale – også selvom dit fokus meget af tiden er et helt andet sted, og smerten i disse stunder så i virkeligheden befinder sig på et meget mere tåleligt niveau.
Se video-versionen nedenfor:
