Når mål, handlinger og krop ikke matcher hinanden
Du kender det sikkert – du skal lige have en skrue strammet, og fatter i farten en kniv til formålet. Så er den klaret! Men så sker det lige igen, igen og igen. Snart skal kniven slibes, og snart skal den udskiftes med en ny – alene fordi du ikke lige orkede at hente en rigtig skruetrækker til formålet.
Der er som sådan intet galt i at bruge en kniv som en skruetrækker – valget er frit. Men når det kommer til de ærgrelser, der måtte komme over alt for ofte at stå med en sløv kniv eller at skulle koste penge på en ny, er det klart for de fleste, hvad der skal ske, og hvor ansvaret ligger.
Når det kommer til kroppen, er det knap så tydeligt for folk. Igen og igen går det under radaren, at vi bruger kroppen stik imod hensigten med dens design og funktion, og snart begynder der at opstå det problem, at kroppen siger fra, fordi den alt for ofte bliver presset ind i en undtagelsestilstand. Slidgigt, stivhed, fastlåsthed, spændinger, pine, stress og smerter kan så blive en del af hverdagen.
Selvom kroppen ikke på samme måde er en ‘rigtig’ ting, og selvom den er foranderlig og tilpasningsdygtig – ulig døde ting – så er den stadigvæk en del af en fysisk virkelighed og konstrueret af fysiske bestanddele. Kroppen er godt nok i stand til at selvreparere og selvregulere. Men hvis man igen og igen med sin krop gør det, der svarer til at bruge en kniv som en skruetrækker, vil man slide på den med en større fart, end den har chancen for at kunne genoprette sig selv igen.
Det er det nemmeste i verden at få ideer født ud af en mental verden, sætte sig mål og fluks påbegynde en realisering af dem. Men hvis målenes realisering ikke sker i nøje overensstemmelse med din aktuelle kropslige forfatning og begrænsninger, vil du opleve advarsler fra kroppen, fordi du, så at sige, går IMOD din krop. Det vil være plagsomme symptomer, der vil vare ved lige så længe, som du insisterer på, at målene skal gennemføres på den valgte facon.
I stedet ville det være langt mere bæredygtigt at gå MED din krop. Dvs. i højere grad at respektere dens funktion og design. For det er nu engang begrænet, i hvor høj grad du vil kunne „slibe din krop‟, når den bliver „sløv‟, eller „købe en ny‟, skulle der opstå et kronisk problem…
